Henrik Klein

Andre Begivenheder:

• Beskæftigelse: Ejendomshandler
• Uddannelse: 1693, Viborg; Student
• Uddannelse: 1695; Kandidat
• Uddannelse: 1697-1699, Leyden; Studere
• Beskæftigelse: 1699, Jerslev-Brønderslev; Udnævnt 12 jun 1699 og ordineret til præst 14 juli 1699.
• Uddannelse: 1706; Magister
• Beskæftigelse: 1710-1733, Ormholt; Ejer af Ormholt. Den tidliger ejer var svigerfamilien Kjerulf.

Notater:

Ejere af Ormholt.

1455 Anders Thomesen
Børglum bispestol
1535 ca. Mogens Gøye
1552 Helvig Gøye
1597 Axel Urup
1620 ca. Peder Munk Lange
1623 ca. Otte Christensen Skeel
1625 ca. Margrethe Ottesdatter Rosenkrantz
1632 ca. Frederik Rantzau
1645 Ide Ottesdatter Skeel
1660 Corfitz Trolle
1682 Jens Juel
1683 Søren Pedersen Kjærulf
1687 Niels Mortensen Kjærulf
1707 Henrik Sørensen Kjærulf
1710 Henrik Klein
1733 Henrik Bornemann Kjeldsen
1755 Karen Hansdatter
1766 Kjeld Nikolaj Bornemann
1797 Jørgen Gleerup og Severin Gleerup
1798 Anders Sørensen Kaas
1811 Chr. Severin Schiørring
1823 Johanne Finderup
1827 Hans Chr. Bruun
1868 Elisabeth Catrine Bente Rudolfine Deichmann
1872 Lambert Daniel Bruun
1906 Niels Marinus Bruun
1953 Dagmar Bruun

Var født på Filborna i Skåne 2/3 1674. Han var student fra Viborg 1693, kandidat 1695 med laud. 1697?99 studerede han i Leyden og blev efter sin hjemkomst 1699 præst i Jerslev?Vester Brønderslev. 1706 blev han magister og senere provst. Ã…ret effter, at han havde fået embede, beklager hans fades sig til biskop Bircherod over, at herredsprovsten og hr. Jens i Øster Brøndialund "har forceret hans søn til ubodelige vilkår at indgå". Men skønt biskoppen indrømmer, at det er en meget anselig pension, han må betale formandens enke, "så var han dog myndig og selvrådig, der han kontrakten indgik og underskrev". (Pers.tidsk. 9.111.90).
Han var en dygtig præst; men han var også en stor ejendomsspekulant. Dels ved sit Ægteskab, dels ved arven efter faderen, som for hans ved kommende synes at beløbe sig tit 3100 rdl., blev han i stand til at samle godset Ormholt i Torslev sogn,vor han efter i 1718 at have købt broderen Ottos arvegods var eneejer af jordejendom til ialt hovedgårdstakst 19?6?1?1 og bondegods godt 220 tdr. hartkorn. Allerede før han overtog Ormholt, havde han drevet nogen handel med ejendomme. Men det kneb trods alt med Økonomien; og 1729 trak det op til sammenbrud. Men han ejede dog Ormholt til 1733, da han solgte den ved auktion for 7900 rdl. ? med et så stort tab, at panthaverne ikke kunne fyldestgøres. Gården stod ham sikkert i det dobbelte. (Klitgaard: Vensysselske pr?nteslægter. S.Nygård:Jydske s.ta.l. 3 III)

http://elkiaer.dk/slaegt/personer/
I Henrik Kleins første embedstid corn præst i Jerslev og V. Brønderslev boede i hans pastorat lå det nu forsvundne sted Knir den lærde bonde Peder Dyrskøt. Med denne mand plejede hr. Henrik, som naturligt var, nogen omgang, lånte ham bøger og så ham undertiden i sit hus; i det mindste var Peder Dyrskøt hans gæst i Jerslev præstegård i september 1702, da hans velynder, biskop Bircherod, var der på vinitats. Ved denne lejlighed blev den gamle hædersmand s& godt beværtet, at han fik en tår over tørsten og måtte trække sig tilbage, uden at han fik taget "høflig afsked" med sin fornemme ven. Men han havde dog den fordel af denne rus, at besøget i præstegården blev forlænget en dags tid, hvilken han benyttede til at ransage præstens bibliotek, hvor han "fik adskilligt at bero sig med". Noget særligt venskab synes der ikke at have været mellem do to lærde mænd, thi Peder Dyrskøt skriver:" Min sognepræst hr. Henrik Klein for vel ofte bud (til biskoppen) og kunne vel hjælplpe mig, men jeg for ikke begære det, thi præsterne er underligt sindede og ville ikke således tage fattige folks ærinder at befordre, og jeg synes ikke, at jeg vil tage den hæderlige mands ugunst for at besvære ham dermed."Det er ikke just nogen kompliment til hr. Henriks karakter, kommenterer beretteren, arkivar Nygaard.
Henrik Klein blev ca. 1700 gift med MAREN SØRENSDATTER KIERULF,f. 1678, en datter af forpagter Søren Pedersen Kierulf, Dybvad, senere ejer af Ormholt, og hustru Anne Jespersdatter Hegelund. Han døde 1734.
I Ægteskabet var der 9 børn

Henrik blev gift med Maren Sørensdatter Kjerulf omk. 1700. Maren (datter af Søren Pedersen Kierulf) blev født , Dybvad; blev døbt 6 okt 1678, Dybvad. [Gruppeskema]

Andre Begivenheder:

• Beskæftigelse: 1676 <, Helsingborg, Sverige; Slotsfoged
• Beskæftigelse: 1679, Ålborg; Amtsforvalter
• Beskæftigelse: 1694; Tituleres amtsforvalter
• Ejendom: 1696, Mou sogn; Køber H?gstedgård og begyggelsen H?gsted Kronens Skøder. tredje bind. 1689-1719. s. 197 v. S. Nygaard. 1696, den 21 April: Skøde til Peter Klein, Amtsforvalter i Aalborg - for 229 Rd. 66 Sk. som betales til Regimentskassen ved Ryttergodset i Aalborghus Amt - paa følgende Ryttergods: I Aalborghus A., Fleskum Hd., Mous, Høstmarch By 1 G., MNr 2, Hk. 4-1-3-2, 1 Gh., hvoraf svares Engepenge, Htk.>> 2-3-1-[tils. Htk. 4-4-3>> á 50 Rd. Td.] Aalb. - Vib. St. Skp. A, 202 (Brg. 203); Kp og I. (Brg.) Rk. EP. 11, 678.
• Ejendom: 1698-1700, Mou sogn, ; Opfører Høstmark

Notater:

http://elkiaer.dk/slaegt/personer/persons/d00/d00/d02/p21.html


Indvandret fra Holland til Sverige (Dansk Skåne), hvor han indtil 1676 var slotsfoged på Helsingborg slot. 1679 er han amtsskriver i Ålborg.
Af Per Kofod
Så langt kilderne til en systematisk udredning af landets borgerlige slægter går tilbage, findes forskellige af hverandre uafhængige familier ved navn Klein.
Om vor slægt er indvandret i Skåne før eller efter Brønsebro freden, vides ikke, men det er en kendsgerning, at brødrene Peter Klein og Andreas (også kaldet Anders) Klein i årene for den skånske krig var i den svenske stats tjeneste, den første som kronens ridefoged over Luggude og S. Ãsbo herreder med bolig på Filborna ved Helsingborg, den anden var ansat ved landskanselliet i Malmø. Men medens Peter Klein straks sluttede sig til danskerne ved deres landgang i 1676, blev Andreas tro mod sin ed til den svenske konge, som derfor også efter krigen belønnede ham med broderens ejendomme og embeder, idet Andreas fra 1683 til 1715 boede i Høje sogn som herredshøvding i S. og N. Asbo og Bjerre herreder, hvor han døde 15/8 1715. Han efterlod sig en enke, Elisabeth Jacobsdatter sal. Kleins, der døde i Torløse præstegård 15/1 1740, 75 år gammel, efter at have ligget til sengs "på 7ende året". Han er utvivlsomt identisk med "den fangne svensker Andreas Klein", for hvem Jacob Christian Baden, senere præst i Holbæk, og Chr. Simonsen i en skrivelse dat. Landskrona 9/8 1677 (krigskoll. indkomne sager) kautionerer, at han forpligter sig til at undlade al konspiration under sit fangenskab.
Slægten deltes altså i en svensk og en dansk gren, idet det af materiale i Sveriges kammerarkiv fremgår, at Andreas Klein havde "arvingar i Skåna". Dog findes ved gennemgang af kirkebøgerne i H?je sogn hverken i fødsler, vielser“ eller dødslistrne anført noget barn af Ægteparret; og selv om der i Skåne senere fremtræder personer ved navn Klein, kan der dog ikke konstateres nogen samhørighed mellem disse og vor slægt.
At Peter Klein sluttede sig til danskerne kan dels skyldes den skånske landbefolknings vedhængen ved dansk sprog og kultur, dels de fortrædeligheder, han i de nærmeste år for krigen havde med svensk indkvarteret militær, og dels svogerskabet mt med de forende familier i Helsingborg og omegn: borgmester Bent Piel, som den svenske konge havde adlet med navnet Pihlkrona, og som derfor vel var den, der vanskeligst kunne tage nationalt standpunkt, og brødrene Iver og Wulf Ravn, ridefogeder i henholdsvis N.Ã…sbo og Bjerre herreder og brødre til Peter Kleins hustru, Disse var udpræget dansksindede. Den sidstnævnte blev 1677 af svenskerne som arrestant ført til Jønkøbing i forvaring, da han ved "ett ock annat compartemente hafver giordt sig suspect ock fordæcktig".
Det var ikke noget let arbejde, Peter Klein fik i den danske konges tjeneste. I oktober 1676 skriver han:
Til allerhøjeste har jeg mig højlig at beklage over hele almuen, idet de hverken agter en eller anden ordre, og hvad de skal bestille med skydsninger og kørsler, så er der sådan modvillighed, det ej er at beskrive; største delen vil slet ikke fem, og mange stjæler sig bort, hvorved jeg lider stor fortræd med den rejsende, som efter pas og ordre skal befordres. Og 1677 beklaeor han sig over, at friskytterne gør almuen mere skade end gavn og heller ikke er flinke til at skaffe kontributioner ind fra befolkningen. Derfor ønsker han dem flyttet andet sted hen til kongens tjeneste. (Kn. Fabricius: Skånes overgang s. 27, 52, 58, 113, 146 og 180).
I et senere brev til rentemester v. Støcken fortæller han, at præsten i Villuf, Mogens Gundesen, har måttet kvitteres sit der havende gode kald og nu sidde i Ellidshøj i det aller ringeste præstekald, hvoraf han umulig kan substituere eller have det tørre brød, til stor byrde for Klein, der må assistere ham. Årsagen til dette formodes at være, at Klein havde tvunget Mogens Gundesen til at overbringe et undsigelsesbrev til Helsingborgs svenske kommandant. (Villads Christensen: Nykøbing Mors s. 241).
Mod krigens slutning havde han endog den tort, at "Jens Hols, Skrædder" – formentlig en avindsmand af det Pielske dynasti – ubeviseligt beskylder ham for at spionere til fordel for Sverige sammen med borgmester Bent Piel, dennes broder Svend og brodersøn Thue Piel og svigersøn Herman Sløtter en trompeter Poul, Kleins hustrus broder Iver Ravn og søster Klara, en præstedatter Margrethe Jacobsdatter, samt Peter Kleins hustrus moder. Beskyldningen synes ganske grundløs; og da krigen var slut og han selv udplyndret og fordrevet af svenskerne, fik han også sin løn den danske konge.
1699, da han ved kongeskiftet skal søge konfirmation på sit embede som amtsforvalter i Aalborg, skriver han, "at han har tjent eders kgl. maj. salig hr fader udi sidste krigstid udi Skåne på fjerde ar som kongelig foged" "og ved Helsingborgsog Landskronas lykkelige erobring og indtagelse, samt i hele krigens tid fulgt partierne bade til at vise vejene og sætte landet i kontributioner så vidt muligt var – –, hvorfor han blev "ved krigens slutning allernådigst befundet til at være amtsforvalter over Ålborghus og underliggende amter", hvilket embede han "fra nytår 1680 og til data med allerunderdanigst troskab haver forrettet hvorfor forventes en nådig bønhørelse af eders majestats allerunderdanigst arveundersåt og tjener
P.Klein.
Han synes som amtsforvalter at have varet agtet og respekteret i sit embede, ligesom han var en praktisk mand til at stive sin Økonomi af. Ved forskellige jordkøb (se Tauber og Nielsen: Embeds– og bestillingsmand i Aalborg s. 189) erhvervedeog udvidede han hovedgården Høstemarke, hvor han lod opføre en ny hovedbygning (Trap V.622). Og skønt sønnen i et brev efter hans død fortæller, at boet var i dårlige omstændigheder, synes det dog, som han har efterladt sig en pæn formue til sine børn foruden gården, der 1706 blev solgt for 9766 rdl.
Ifølge biskop Bircherods optegnelser døde han efter lang tids svaghed 15/10 1702. Han blev begravet i Seglflod kirke, som han ejede. Graven, hvor også hares kone lå, er senere nedlagt og flyttet ud på kirkegården.
Han var gift med Cathrine Ravn (død 22/7 1700), hvis moder og søskende som tidligere nævnt havde hjemsted ved Helsingborg.


søskende
546 Klein, Andreas
død 15. Aug 1715

Begravet:
Begravelse: Under korgulvet fundet rester af begravelse fra begyndelsen af 1700-tallet: Peter Klein og hustru til Høstmark.

Peter blev gift med Catharina Ravn. Catharina (datter af Wulf Iversen Ravn og Ottilie Marie Iversdatter Koch) blev begravet 22 jul. 1700, Sejlflod kirke, Ålborg. [Gruppeskema]

Notater:

Begravet:
Begravelse: Under korgulvet fundet rester af begravelse fra begyndelsen af 1700-tallet: Peter Klein og hustru til Høstmark.

Andre Begivenheder:

• Adresse: 1645(48), Brolæggerstræde, København
• Beskæftigelse: 1645(48), København; Kgl. ridefoged. "må samme år være blevet ridefoged over København"
• Folketælling: 1645, Brolæggerstræde, København ; Mandtal over Hovedskatten. Mandtal oc forklaring paa dennom, som haffuer wdgiffuit hoffuitskatt wdi Kiøbenhaffn wdi neruerende aar 1645. [...]1. Wulff Rauffn och hans høstrue, Margrete stufpige, Dorete stegerspige, Thyre amme och Suend wogenmand, Zidzel amme 1 1/2 rdl. 1 ort.
• Beskæftigelse: 11 dec. 1645, Skanderborg Slot; Benævnes ridefogde, da han bevilliges en øde plads ved Skanderborg søerne.
• Ejendom: 11 dec. 1645, Skanderborg; 1645. 11. dec. (Flensborg) [...........] - Bevilling til Wullff Rauffn, ridefoged på Skanderborg slot. Lauritz Ebesen, befalingsmand på Skanderborg lader forebringe, at ridefogden Wlff Iffuersen Rauffn ingen plads eller gård har at bo i, og at der heller ikke er nogen ledig på lenet nu, hvorfor bemldte ridefoged begærer en øde plads dertil tværs over for slotsfogdens hus, ned ud til søen, hvorpå tilforn skal have stået en stald til lensmandens heste, når kongens hoflager har været der, som dog i denne tid skal være nedbrudt af svensken og nu står ganske øde, så at der ikke findes andet end et gammelt posthus, en bar skorsten og et gammelt ubrugeligt duehus ved jægergården, som efter lensmandens erklæring ganske skal stå på fald og ikke uden stor bekostning kan forfæfærdiges. Efter såddan en lejlighed bevilger kongen, at Wulff Raffn og hans arvinger må nyde forbemeldte øde plads til evindelig ejendom lige som de andre, der bor og bygger under slottet nyder deres ejendom. Forbemeldte duehus, det gamle posthuhus og hvad der findes på den øde plads må han også beholde, dog for betaling, som det kan blive takseret af uvildige dannemænd, med sådan kondition at han med forderligste efter egen erbydelse skal opbygge stalden på den øde plads, den skal være bekvem og god til lensmandens heste, når hofhaltung sker, lige som den forrige. J.R. 372 b. f.K.
• Beskæftigelse: 31 juli 1648, København; Tilladelses til Bryggeri virksomhed: Frederik 3 giøre alle witterligt, efftersom Wollff Raffn, ridefoget offuer Kiøbenhaffns leen, hos os wnderdanigst lader andrage och berette, at dend gaard hand her wdi wor kiøbsted Kiøbenhaffn i boer liggendes wdi Broleggerstredet nogen tid forleden med brøggerlaffuets samtøcke skall were bewillget att were en brøggergaard och nyde samme privilegier som andre brøggergaarde her sammesteds, dog deres privilegier hermed wforkrenkett, med wnderdanigst begiering wj saadan brøggerlaffuets med borgemester och raads her wdi wor kiøbsted Kiøbenhaffn samtøcke hannem wndte bewillning paa forskrefne hans gaard naadigst wille confirmere. Da haffuer wj paa saadan forskrefne Wollff Raffns wnderdanigste ansøgning forskrefne brøggerlaffuets hannem wndte bewillning naadigst confirmerit och fulldbyrdt, saa och hermed confirmerer och fulldbyrder, saa at forskrefne hans gaard, liggendis wdi Broleggerstredet, hereffter skall were i brøggergaardenes tall och nyde lige privilegier, som andre brøggergaarde her sammesteds. Haffniæ 31 julii 1648.

Wulf blev gift med Ottilie Marie Iversdatter Koch. [Gruppeskema]

Andre Begivenheder:

• Også kendt som: Ivarus Corvinus
• Uddannelse: 1593, Helmstedt; Student/imm.
• Uddannelse: 24 jun. 1593, Wittenberg; Imm.
• Beskæftigelse: 1596-1599, Haderslev Latinskole; Lærer
• Uddannelse: 1616, Københavns Universitet; Imm. 15 [augusti] Ivarus Corvinus Haderleviensis, qvi anno 1593. Helmstadij depositus est, et postea in academia Viteberg. Studoerat, et nuper cirka a collegio scholæ Hadersleviensi(s) discesserat.
• Beskæftigelse: 1599-1616, Haderslev Latinskole; Kantor
• Beskæftigelse: 18 juli 1617, St. Petri Kirke i København; Kantor, Degn og Klokker
• Adresse: 1633, København; Adresse:
  Løvestræde

Notater:

Kantoren
3. 1617, 18.7. Iver Ravn aus Haderslev, 1593 Stud. Helmstädt u. Wittenerg, 1596 4. Lehrer am Gymnasium zu Haderslev, 1599 Kantor das., 1616 Stud. Koph. + 1643 ~ Catharine, für welche die Söhne Claus Iversen und Wolf Ravn 1652 eine Grabstätte kauften.

Fødsel:
Friis-Petersen antager, at Iver Ravn er født ca. 1573. Det er formentlig på baggrund af, at han bliver student i 1593 i Helmstad.

Beskæftigelse:
1616 Dom qvasimodog*: Resignat Ivary Corviny Cator Hathersl [* 1. søndag efter påske]

[Nedenstående er en indførelse fundet i Åstrup Kirkebog. Jeg er ret sikker på, at den nævner Ivary Corvinus som Cantor ved Latinskolen i Haderslev, ellers er min tydningen særdeles mangelfuld.]
1599: Die Jonis inaugurabatur(?) college fibolæ Hatterleb... Nicolaus Petrey in Costerum, Ivary Corvinus in Catorem E.us Johannis ... in Lorum Johs. Jacobs.. Sariogebatur.

Iver blev gift med Mette Catharine Ivers. Mette døde 1661-1662, Sct. Petri sogn, København. [Gruppeskema]

Andre Begivenheder:

• Også kendt som: København; Har formentlig haft to fornavne hhv. Mette og Catharine

Notater:

Nr. 86. Jochum Bächman haver Mette sahl. Ifver Rauns skiøde, dat. dend 5 martij 1649, udgifven til Wolf Ifversen Raun, Kongl. Mayt. ridefoget, en hindes hauge med fiire fag huus uden Nørreport imoed Wartow; dernest haver Wulf Raun skiøt denne pladtz dend 10 april anno 1654 til Anne sahl. Niels Pedersens, fordum prior i Wartow, ydermeere Anne sahl. Niels Pedersens skiøde, dat. d. 24 septembris 1660, til Jens Nielsen Søegaard smed udgifven, og formelder dete skiøde, at pladtzen ligger imellum hr. Anders Mathiasens pladtz paa dend eene og Sortedams broe paa dend anden side. Paa denne pladtz er inttet allnemaal. Aarlig jordskyld til Paaske 4 Mk. Disse skøder og pladtz er kommen til staden igien anno 1714, som sees i dette 1714 aars kiemner regenskab

Død:
~ Catharine, fÿr welche die Söhne Claus Iversen und Wolf Ravn 1652 eine Grabstätte kauften.
[Kommentar til nedenstående: Fordi sønnerne køber et gravsted til deres mor, behøver det ikke at betyde, at hun er død.]