Peter Klein

Andre Begivenheder:

• Beskæftigelse: 1676 <, Helsingborg, Sverige; Slotsfoged
• Beskæftigelse: 1679, Ålborg; Amtsforvalter
• Beskæftigelse: 1694; Tituleres amtsforvalter
• Ejendom: 1696, Mou sogn; Køber H?gstedgård og begyggelsen H?gsted Kronens Skøder. tredje bind. 1689-1719. s. 197 v. S. Nygaard. 1696, den 21 April: Skøde til Peter Klein, Amtsforvalter i Aalborg - for 229 Rd. 66 Sk. som betales til Regimentskassen ved Ryttergodset i Aalborghus Amt - paa følgende Ryttergods: I Aalborghus A., Fleskum Hd., Mous, Høstmarch By 1 G., MNr 2, Hk. 4-1-3-2, 1 Gh., hvoraf svares Engepenge, Htk.>> 2-3-1-[tils. Htk. 4-4-3>> á 50 Rd. Td.] Aalb. - Vib. St. Skp. A, 202 (Brg. 203); Kp og I. (Brg.) Rk. EP. 11, 678.
• Ejendom: 1698-1700, Mou sogn, ; Opfører Høstmark

Notater:

http://elkiaer.dk/slaegt/personer/persons/d00/d00/d02/p21.html


Indvandret fra Holland til Sverige (Dansk Skåne), hvor han indtil 1676 var slotsfoged på Helsingborg slot. 1679 er han amtsskriver i Ålborg.
Af Per Kofod
Så langt kilderne til en systematisk udredning af landets borgerlige slægter går tilbage, findes forskellige af hverandre uafhængige familier ved navn Klein.
Om vor slægt er indvandret i Skåne før eller efter Brønsebro freden, vides ikke, men det er en kendsgerning, at brødrene Peter Klein og Andreas (også kaldet Anders) Klein i årene for den skånske krig var i den svenske stats tjeneste, den første som kronens ridefoged over Luggude og S. Ãsbo herreder med bolig på Filborna ved Helsingborg, den anden var ansat ved landskanselliet i Malmø. Men medens Peter Klein straks sluttede sig til danskerne ved deres landgang i 1676, blev Andreas tro mod sin ed til den svenske konge, som derfor også efter krigen belønnede ham med broderens ejendomme og embeder, idet Andreas fra 1683 til 1715 boede i Høje sogn som herredshøvding i S. og N. Asbo og Bjerre herreder, hvor han døde 15/8 1715. Han efterlod sig en enke, Elisabeth Jacobsdatter sal. Kleins, der døde i Torløse præstegård 15/1 1740, 75 år gammel, efter at have ligget til sengs "på 7ende året". Han er utvivlsomt identisk med "den fangne svensker Andreas Klein", for hvem Jacob Christian Baden, senere præst i Holbæk, og Chr. Simonsen i en skrivelse dat. Landskrona 9/8 1677 (krigskoll. indkomne sager) kautionerer, at han forpligter sig til at undlade al konspiration under sit fangenskab.
Slægten deltes altså i en svensk og en dansk gren, idet det af materiale i Sveriges kammerarkiv fremgår, at Andreas Klein havde "arvingar i Skåna". Dog findes ved gennemgang af kirkebøgerne i H?je sogn hverken i fødsler, vielser“ eller dødslistrne anført noget barn af Ægteparret; og selv om der i Skåne senere fremtræder personer ved navn Klein, kan der dog ikke konstateres nogen samhørighed mellem disse og vor slægt.
At Peter Klein sluttede sig til danskerne kan dels skyldes den skånske landbefolknings vedhængen ved dansk sprog og kultur, dels de fortrædeligheder, han i de nærmeste år for krigen havde med svensk indkvarteret militær, og dels svogerskabet mt med de forende familier i Helsingborg og omegn: borgmester Bent Piel, som den svenske konge havde adlet med navnet Pihlkrona, og som derfor vel var den, der vanskeligst kunne tage nationalt standpunkt, og brødrene Iver og Wulf Ravn, ridefogeder i henholdsvis N.Ã…sbo og Bjerre herreder og brødre til Peter Kleins hustru, Disse var udpræget dansksindede. Den sidstnævnte blev 1677 af svenskerne som arrestant ført til Jønkøbing i forvaring, da han ved "ett ock annat compartemente hafver giordt sig suspect ock fordæcktig".
Det var ikke noget let arbejde, Peter Klein fik i den danske konges tjeneste. I oktober 1676 skriver han:
Til allerhøjeste har jeg mig højlig at beklage over hele almuen, idet de hverken agter en eller anden ordre, og hvad de skal bestille med skydsninger og kørsler, så er der sådan modvillighed, det ej er at beskrive; største delen vil slet ikke fem, og mange stjæler sig bort, hvorved jeg lider stor fortræd med den rejsende, som efter pas og ordre skal befordres. Og 1677 beklaeor han sig over, at friskytterne gør almuen mere skade end gavn og heller ikke er flinke til at skaffe kontributioner ind fra befolkningen. Derfor ønsker han dem flyttet andet sted hen til kongens tjeneste. (Kn. Fabricius: Skånes overgang s. 27, 52, 58, 113, 146 og 180).
I et senere brev til rentemester v. Støcken fortæller han, at præsten i Villuf, Mogens Gundesen, har måttet kvitteres sit der havende gode kald og nu sidde i Ellidshøj i det aller ringeste præstekald, hvoraf han umulig kan substituere eller have det tørre brød, til stor byrde for Klein, der må assistere ham. Årsagen til dette formodes at være, at Klein havde tvunget Mogens Gundesen til at overbringe et undsigelsesbrev til Helsingborgs svenske kommandant. (Villads Christensen: Nykøbing Mors s. 241).
Mod krigens slutning havde han endog den tort, at "Jens Hols, Skrædder" – formentlig en avindsmand af det Pielske dynasti – ubeviseligt beskylder ham for at spionere til fordel for Sverige sammen med borgmester Bent Piel, dennes broder Svend og brodersøn Thue Piel og svigersøn Herman Sløtter en trompeter Poul, Kleins hustrus broder Iver Ravn og søster Klara, en præstedatter Margrethe Jacobsdatter, samt Peter Kleins hustrus moder. Beskyldningen synes ganske grundløs; og da krigen var slut og han selv udplyndret og fordrevet af svenskerne, fik han også sin løn den danske konge.
1699, da han ved kongeskiftet skal søge konfirmation på sit embede som amtsforvalter i Aalborg, skriver han, "at han har tjent eders kgl. maj. salig hr fader udi sidste krigstid udi Skåne på fjerde ar som kongelig foged" "og ved Helsingborgsog Landskronas lykkelige erobring og indtagelse, samt i hele krigens tid fulgt partierne bade til at vise vejene og sætte landet i kontributioner så vidt muligt var – –, hvorfor han blev "ved krigens slutning allernådigst befundet til at være amtsforvalter over Ålborghus og underliggende amter", hvilket embede han "fra nytår 1680 og til data med allerunderdanigst troskab haver forrettet hvorfor forventes en nådig bønhørelse af eders majestats allerunderdanigst arveundersåt og tjener
P.Klein.
Han synes som amtsforvalter at have varet agtet og respekteret i sit embede, ligesom han var en praktisk mand til at stive sin Økonomi af. Ved forskellige jordkøb (se Tauber og Nielsen: Embeds– og bestillingsmand i Aalborg s. 189) erhvervedeog udvidede han hovedgården Høstemarke, hvor han lod opføre en ny hovedbygning (Trap V.622). Og skønt sønnen i et brev efter hans død fortæller, at boet var i dårlige omstændigheder, synes det dog, som han har efterladt sig en pæn formue til sine børn foruden gården, der 1706 blev solgt for 9766 rdl.
Ifølge biskop Bircherods optegnelser døde han efter lang tids svaghed 15/10 1702. Han blev begravet i Seglflod kirke, som han ejede. Graven, hvor også hares kone lå, er senere nedlagt og flyttet ud på kirkegården.
Han var gift med Cathrine Ravn (død 22/7 1700), hvis moder og søskende som tidligere nævnt havde hjemsted ved Helsingborg.


søskende
546 Klein, Andreas
død 15. Aug 1715

Begravet:
Begravelse: Under korgulvet fundet rester af begravelse fra begyndelsen af 1700-tallet: Peter Klein og hustru til Høstmark.

Peter blev gift med Catharina Ravn. Catharina (datter af Wulf Iversen Ravn og Ottilie Marie Iversdatter Koch) blev begravet 22 jul. 1700, Sejlflod kirke, Ålborg. [Gruppeskema]

1. Henrik Klein blev født 2 mar. 1674, Filborna, Skaane; døde 31 maj 1734.
2. Corfitz Klein blev døbt 23 dec. 1679, Sct. Olai, Helsingør.
3. Corfitz Klein blev døbt 24 jul. 1683, Budolfi sogn, Ålborg; døde 1 sep. 1685, Budolfi sogn, Ålborg.
4. Otthilea Klein blev døbt jun. 1684, Budolfi sogn, ; blev begravet 22 jun. 1685, Budolfi sogn, .
5. Steen Klein blev døbt 14 dec. 1686, Budolfi sogn, ; døde 30 sep. 1715, Budolfi sogn, .
6. Mecella Utilia Klein blev døbt 30 mar. 1688, Budolfi sogn, ; døde 6 jun. 1727, (Rønne.
7. Margrethe Eleonora Klein blev døbt 2 jul. 1689, Budolfi sogn, Ålborg; døde 27 jun. 1761, Bornholm.
8. Ottho Klein blev døbt 12 aug. 1691, Budolfi sogn, ; blev begravet 29 jan. 1731, Volstrup sogn.